Selv om smagsoplevelsen er individuel, er vin udsat for en kvalitativ bedømmelse på linje med kunst - og industriprodukter - fordi vi mennesker ikke kan lade være med at bedømme verden omkring os, eller de produkter som vi konsumerer. Vi forbrugere bliver dagligt bombarderet med kvalitative udsagn om de vine, som vi overvejer at købe, og selv om ens egen smag stadigvæk er den bedste dommer, kan det være svært at tage stilling til køb af vine, som måske ikke er modne før flere år efter at de er købt og henlagt i kælderen eller vinskabet.

Der er jo også en risiko forbundet med at købe en vin til f.eks. 4-500 kroner, hvilket ikke er unormalt for en Cru Classé fra Bordeaux. I nogle årgange kan der være tale om et kup, i andre må man forberede sig på en skuffelse, og forskellen ligger ofte i en "uheldig høst", en forskel som en ekspert "fanger" under en smagning, men som den almindelige forbruger ikke har en kinamands chance for at opdage - før det er for sent.

Derfor har anmeldere en berettigelse forudsat at de har uddannelse og ERFARING med at smage vin gennem mange år, for selv om vor demokratiske uddannelse har gjort os alle lige og lige kloge, så er det værd at huske George Orwell's ord i The Animal Farm, kapitel 10: ALL ANIMALS ARE EQUAL, BUT SOME ARE MORE EQUAL THAN OTHERS. Og der er forskel på indgangen til anmeldelsen af en vin i Glumsø Ugeblad og - eksempelvis - Decanter Magazine.

I vore bestræbelser på at give vore kunder en rimelig sikkerhed for, at vor anprisning af diverse vine ikke udelukkende bygger på vore egne smagsoplevelser, underbygger vi disse med anmeldelser i aviser, magasiner og årbøger. Neden for har vi samlet en række nationale og internationale anmeldere og beskrevet deres point system, som - selv om de anvender samme skala - ofte udtrykker en anden "værdi" med det samme tal. Et "16-tal" i La Revue du vin de France kan ikke umiddelbart sammenlignes med "16" anmeldt af Jancis Robinson. Samme betragtning gælder for stort set alle de øvrige kendte anmeldere i både Frankrig, England, USA, Australien o.s.v., og det oplever vi hvert år ved en gennemgang af de foreløbige resultater for En Primeurs smagningerne i Bordeaux, hvor afvigelserne ofte er tankevækkende, hvis ikke direkte uforståelige.

For bedre at forstå værdien af den/de anmeldelse(r), som en bestemt vin har fået, har vi neden for gennemgået og beskrevet de tilgængelige pointsystemer for nogle af de mest kendte og anerkendte anmeldere, som man vil kunne møde rundt omkring i netbutikken.

Bemærk! at ved at klikke på én bestemt anmelder vil alle tidligere og nuværende vine i netbutikken, som er anmeldt af denne anmelder, blive vist i listeform. Hvis f.eks. årgang 2008 af en bestemt vin er anmeldt men udsolgt, vil anmeldelsen ikke være fremhævet, men er samme vin i årgang 2009 anmeldt og på lager i butikken, er den fremhævet i sort, og man kan ved at klikke på den aktive vin læse anmeldelsen

 
 
 
 
Inspiration

Her er der mulighed for at få Inspiration til en vin, som passer til mad og/eller anledning.

Værd at vide

September 2013:
Rubrikken VÆRD AT VIDE vil lidt efter lidt blive fyldt med mindre artikler med relation til "vin". Se også LEKSIKON.

Frederiksberg Vinimport A/S   •   Skovridervej 18   •   4171 Glumsø   •   tel: 38 19 06 33   •   e-mail:    •   CVR-nr. 13 92 37 87