OM FREDERIKSBERG VIN

Siden 1911 har Frederiksberg Vinimport A/S været den foretrukne vinhandel, når Frederiksberg-borgerne ønskede fine vine fra Bordeaux, Bourgogne og Rhône. I dag omfatter vort sortiment både dagligvine af høj kvalitet fra udvalgte producenter i Frankrig og Italien samt ædle vine fra de kendte Cru Classé slotte i Bordeaux, Bourgogne, Rhône, Piemonte og Italien. Disse vine  bliver importeret i mindre partier på 100-600 flasker ad gangen og er et resultat af en lang og omhyggelig udvælgelsesprocedure.

Anerkendelse fra vinskribenter
Vi fører primært vine fra producenter, som har dokumenteret deres faglighed gennem mange år ved at vinde anerkendelse fra franske, engelske og amerikanske vinskribenter og –eksperter. Ved hver enkelt vare i vores webbutik kan man læse, hvilke point-tal vinen har fået fra anerkendte vinskribenter og hvad deres kommentarer til vinen er. Vi har også et udvalg af mindre kendte vine, men går aldrig på kompromis med kvaliteten. Frederiksberg Vinimport garanterer for den gode smagsoplevelse.

Økologiske principper
De fleste af vore producenter dyrker deres vinmarker efter tilnærmet økologiske principper, d.v.s. uden anvendelse af herbicider og med anvendelse af naturgødning. Vore vine er hverken tilsat sukker eller syre eller lagret i tanke med egespåner. Vinene er lavet på naturens egne præmisser.

Ingen industri-vine
Alle vore vine har et relativt lavt indhold af sulfitter og vi sælger ikke vine, som indeholder sorbater. De er derfor velegnede, hvis man lider af allergi overfor disse stoffer. Vore producenter findes IKKE blandt producenterne af ”industrivin”. Vinene opbevares på et isoleret speciallager, som i temperatur svinger mellem 10º-15º Celcius, den ideelle opbevaringstemperatur for vine af høj kvalitet.
 
Gaveforsendelser
Frederiksberg Vinimport er en skattet samarbejdspartner hos mange erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i København, da vi pakker og udbringer vingaver til fødselarer og jubilarer overalt i Danmark. Vi har et udvalg af smukt forabejdede, bæredygtige træ-gaveæsker, som efter ønske kan få logo påtrykt. Denne service ydes naturligvis også til private kunder.

Vinsmagninger
Med jævne mellemrum afholder vi vinsmagninger i vore ombyggede butikslokaler, som bliver annonceret her på siden og i Frederiksberg Bladet. Hvis et firma eller en forening ønsker at samle ansatte eller medlemmer til en hyggelig sammenkomst, arrangerer vi også gerne særlige vinsmagninger i firmaets/foreningens egne lokaler eller her i butikken. Ring og hør nærmere på tlf: 3819 0633
 
Generationsskifte
De tidligere indehavere, Preben Ehlers og Flemming Stoltze solgte aktierne i Frederiksberg Vinimport A/S pr. 1. juli 2009 til direktør Mikael Warberg.  Flemming Stoltze, som udskød sit otium til april 2011, er nu afløst af to nye medarbejdere med en solid baggrund inden for kendskab til og handel med vin.

Sales Manager Jan Haller Marcussen og salgsassistent Michael Birk Møller glæder sig til at fortsætte de tidligere ejeres servicering af vore lokale kunder samt den store kreds af erhvervskunder i Storkøbenhavn og i andre dele af landet. 

 

 

0 varer i kurven
0,00 DKK
Nyheder
06-01-2012
NY ÅBNINGSTID OM MANDAGEN I 2012
15-12-2011
NYT ALSACEHUS: LOUIS SIPP
30-11-2011
GAVEKURVE MED VIN OG DELIKATESSER
28-05-2009
KÅRET SOM BEDSTE VIN FRA PROVENCE
15-12-2008
CHAMPAGNESMAGNING I PARIS
Guides
FOR DIG SOM VIL VIDE MERE!
Under Guides finder du god
inspiration til køb af den rigtige vin for dig, samt nyttig og interessant læsestof.
Frederiksberg Vinimport A/S  •  Godthåbsvej 96-98  •  2000 Frederiksberg  •  tel: 38 19 06 33  •  e-mail: shop@frederiksberg-vin.dk  •  CVR-nr. 13 92 37 87